Jer
I er en større eller mindre virksomhed inden for byggebranchen eller industrien, der kan se fordelen ved at indhente kvalificeret arbejdskraft med høj fleksibilitet. I har et behov nu, eller I kan se et potentielt behov på sigt.
Bliv en del af Rent a Brain og kom på forkant med jeres bemanding ved at få adgang til de dygtigste freelancere på markedet. Når I indlejer tekniske profiler gennem os, modtager I kompetent arbejdskraft i den periode, I har behov for, uanset hvor i landet I befinder jer.
Vi matcher den helt rette profil til jer, og vi håndterer alle aftaler og ansættelsesmæssige forpligtelser. Til gengæld får I en dygtig profil, der kan løfte fra dag ét!
Os
Med Rent a Brain får I adgang til nogle af de dygtigste freelancere inden for byggebranchen og industrien.
Rent a Brain er en del af mind A/S, der arbejder med et unikt rekrutteringskoncept, der hedder Performance Baseret Rekruttering. Det handler om at fokusere på, hvad kandidaten skal GØRE i jobbet for at blive en succes, fremfor hvad kandidaten skal HAVE af kompetencer for at få succes i jobbet. mind A/S har mange års erfaring inden for byggebranchen og industrien. Vi har derfor opbygget et stort netværk med dygtige profiler inden for de to brancher. Vores branchekendskab bruger vi også til at vurdere, i hvor høj grad en freelancer kan gøre en forskel hos jer både fagligt og menneskeligt.
Såfremt vi ikke har en ledig freelancer, der matcher jeres ønsker til en projektansættelse, kan I lægge en forespørgsel, hvor vi via vores netværk finder en ledig og dygtig teknisk profil, som kan udfylde jeres behov. Profilen bliver ansat gennem os, hvorfor vi håndterer alt det praktiske omkring ansættelsen.